Reservedelsekspedient til Daugaard Biler A/S i Søborg

Vi har travlt på vores værksteder og søger en dygtig reservedelsekspedient i vores Søborg afdeling, der kan indgå i vores team af erfarne reservedelsekspedienter.

 Lidt om jobbet

En stor del af hverdagen består i at servicere vores værksted, skadescenter og salgsafdeling med reservedele fra bl.a. Mazda og Toyota. Ekspedienterne er centralt placeret i virksomheden så vi understøtter vores funktion som servicepartner for de forskellige afdelinger optimalt og giver os gode muligheder for at følge med i dagens opgaver. Vi benytter moderne hjælpemidler bl.a. Dracar+ og råder over et veldisponeret reservedelslager lokalt, samt let adgang til vores øvrige afdelinger som backup.

 Lidt om os

Vi prioriterer en god arbejdsdag for vores medarbejdere og sætter en ære i at opretholde og definere gode meningsfulde rutiner, så vi kan levere den bedst mulige service til vores kunder. Dine nye erfarne kollegaer er teamplayere og investerer gerne deres ressourcer i dig, så du hurtigt vil føle dig godt klædt på til de nye udfordringer, og så du bliver hjemmevant hos os.

 Vores ønsker og krav

Du skal have relevant baggrund indenfor autoreservedele. Desuden skal du være mødestabil og en god teamplayer.

 Belønning

Vi tilbyder en fast stilling med løn i den øverste median samt gode muligheder for selv at præge din hverdag og udvikle dig personligt og karrieremæssigt. Din indsats vil desuden give mulighed for attraktiv præstationsafhængig bonusordning.

 Om Daugaard Biler

Daugaard Biler bygger på en enkel filosofi: Vi vælger det bedste fra bilverdenen. Præsenterer det indbydende og inspirerende. Vi følger handlen på vej med kompetent rådgivning, indsigt i markedet og en dyb forståelse for kundens ønsker og behov. Det er vores mål at gøre bilhandel og -ejerskab til en positiv erfaring. Kunden skal have en reel oplevelse af at blive behandlet på en respektfuld og imødekommende måde, så de gør et personligt og optimalt valg, godt hjulpet af professionel sparring fra os.

Visionen er at være Storkøbenhavns mest attraktive, alsidige og troværdige bilhus, hvor vores kunder finder de bedste mærker, den bedste service, den bedste rådgivning og de bedste serviceydelser. Vi er godt på vej både i København, Søborg og Glostrup.

 Kontakt

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende dit CV med en kort motivation til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job.

 Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept. Vi ansætter, når rette kandidat er fundet - derfor ingen ansøgningsfrist.

 

Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk