Marketingkoordinator søges til vores kunde Leica Geosystems, Søborg, Danmark
Brænder du for marketing og er du klar til at tage det næste skridt i din
karriere?
Leica Geosystems har revolutioneret verden ift. opmåling i 200 år. Virksomheden er kendt for at skabe komplette løsninger til fagfolk over hele verden. Deres omfattende udvalg af produkter af høj kvalitet og store udviklingsmuligheder gør dem til en attraktiv arbejdsgiver. Leica Geosystems er en del af Hexagon AB-gruppen, en global teknologi pioner med mere end 24.000 ansatte rundt om i verden.
For at kunne tage de næste skridt i deres udvikling søger de en Marketingkoordinator
til det danske salgsselskab, som kan støtte dem i denne bestræbelse. Marketing Koordinatoren
bliver ansvarlig for udvikling, planlægning og eksekvering af
marketingkampagner på tværs af forskellige kanaler og forskellige industrier.
Dette er en spændende rolle indenfor teknologi, der repræsenterer et
international kendt mærke af høj kvalitet med det formål at fremme
digitaliseringen af byggeindustrien med innovative løsninger.
Jobbet
Marketingkoordinatoren vil udvikle og eksekvere marketingtiltag for alle Leica Geosystems segmenter, produkter og løsninger i Danmark. Rollen involverer planlægning og implementering af kampagner og aktiviteter, der understøtter salg, håndtering af marketingbudgettet, evaluering af kampagneeffektivitet ved hjælp af marketing værktøjer og samarbejde med eksterne bureauer for at optimere deres digitale tilstedeværelse, herunder Google Ads, Search Engine Marketing (SEM), Meta og LinkedIn. Du vil i denne rolle være ansvarlig for at skabe og administrere indhold for kampagner på sociale medier samt overvåge og analysere website trafik og brugeradfærd ved hjælp af værktøjer som Google Analytics og på baggrund heraf hjælpe virksomheden med at træffe datadrevne beslutninger for at forbedre resultaterne.
Denne
rolle kræver en solid forståelse af de nyeste digitale marketingtrends og
-teknikker, som sikrer at Leica Geosystems er i stand til at udvikle sig
yderligere og eksekvere effektive marketing-strategier, som opfylder
forretningens mål.
Kandidaten
Den nye Marketingkoordinator er udadvendt og selvstændig med en kreativ tankegang, der bidrager med erfaring indenfor B2B marketing og gennemprøvede koncepter samt innovative ideer. Du har administreret indhold til sociale medier (Meta, LinkedIn) og har også koordineret kampagner for sponsorerede publikationer.
Du er dygtig til at skabe innovativt indhold og har en ”storyteller”-tankegang, der fanger de forskellige kundesegmenter. Ydermere har du fremragende interpersonelle og kommunikative evner og er i stand til at kommunikere med Leica Geosystems mangfoldige kundebase på deres SoMe-kanaler.
Du
er selvmotiverende og resultatdrevet og har stærke projektledelsesevner, og du
evner at arbejde på tværs af organisationen. Men vigtigst af alt har du en
passion for marketing.
Kvalifikationer
·
-
Bachelor
eller Master i marketing, kommunikation eller andet relevant område
- Min. 2-3 års erfaring med at udvikle og eksekvere integrerede marketingkampagner
- Erfaring med at administrere og distribuere indhold på sociale medier B2B, herunder sponsorerede indlæg og opsætning af målgrupper
- Kendskab til marketing automations værktøjer som Pardot
- Erfaring med digitale marketing værktøjer, såsom Google Ads, SEM, Meta og LinkedIn
- Erfaring med Salesforce anses som et plus
- Stærke kommunikationsevner både på dansk og engelsk
- Mulighed for at rejse, primært i Danmark (ca. 25%)
- At du har kørekort og gerne egen bil
Om virksomheden
Leica Geosystems A/S sætter en stor ære i at være en del af Hexagon og stadig være i stand til at opretholde et lokalt mindset, hvor alle gør deres bedste for at støtte eksisterende og nye kunder. Du kan forvente en grundig introduktion og oplæring i systemer og processer i løbet af din onboarding, samt et stort fokus på at lære dig nyttige nye kompetencer og styrke nuværende, både fagligt og personligt. Virksomhedskulturen er selvstændig og engagerende, og vigtigheden af fleksibilitet i et godt arbejdsmiljø anerkendes.
Kundekredsen spænder over bygge- og anlægsbranchen, landinspektører, ingeniørfirmaer, industri- og forsyningssektoren, så det forventes, at du har lyst til at ”trække i arbejdstøjet” og besøge og forstå kundernes udfordringer for derigennem at sammensætte målrettede kampagner og case stories.
Organisationen består af ca. 40 medarbejdere, og har kontorer i Søborg og Odense.
Det foretrækkes, at den nye kollega har sin primære base i Søborg.
Læs mere om virksomheden her: website
Benefits:
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med tydelig fokus på vækst. Du bliver en del af et uformelt miljø med positive og kompetente kolleger, og fælles for alle er, at der lægges vægt på ordentlighed og hjælpsomhed. Hos Leica Geosystems kan du i høj grad selv være med til at forme din hverdag gennem engagement, initiativ og din ekspertise, og der lægges vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Interesseret?
Lyder dette som det næste skridt i din karriere, så send en ansøgning. Vi vil løbende evaluere og udvælge relevante kandidater og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt – vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Ansøgning bedes sendt til
Lone Kaalund Døjbak på lkd@solidsearch.dk
Kontakt
Lone Kaalund Døjbak
Headhunter og partner
Mail lkd@solidsearch.dk
Mobil 53 60 35 05