VALTEC Skanderborg søger sælger

Er du en dygtig sælger med lyst til at sælge VALTRA-traktorer, Krampe-vogne og Pöttingers store redskabsprogram, så er her en helt unik mulighed for at blive en del af et dynamisk team og et firma med en veldefineret og ambitiøs vækststrategi med kunderne i fokus.

 Du skal primært arbejde med opsøgende salg og kundepleje til landbrugskunder, maskinstationer og entreprenører, men vi arbejder også med skovbruget, anlægsgartnere, kommuner osv., så der er nok at tage fat i.

 Som sælger har du en varieret hverdag med blandt andet:

• Opsøgende salg i specifikke områder og til udvalgte kundesegmenter.

• Kundepleje af og salg til vores etablerede kunder.

• Salgsrelaterede arrangementer, demokørsler, deltagelse i udstillinger osv.

• Tilbudsgivning, værdiansættelse af brugte maskiner, ordreoprettelse og opfølgning i vores ERP-system

• Produktkurser og anden efteruddannelse

 Hvem er du

Vi ønsker en sælger med flere års salgserfaring fra landbrugs- eller entreprenørbranchen. En energisk og selvmotiverende person med et stort drive, teknisk flair og god talforståelse, der forfølger egne mål, men samtidig er en ægte teamplayer og en god kollega.

Vi ser mere på dig som person end din teoretiske uddannelse, men du skal kunne anvende relevante IT-baserede salgsværktøjer. Du skal være god til at kommunikere, og taler og forstår du engelsk, er det en fordel, da vi deltager på messer og i uddannelsesforløb i udlandet.

Du kommer til at referere direkte til gruppens salgschef og bliver tilknyttet afdelingen i Skanderborg, men er meget på farten, så din bopæl er ikke helt så afgørende. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaring.

Firmaet

Valtec har fokus på salg og service af VALTRA-traktorer og udvalgte kvalitetsbrands til landbruget, skovbruget og den øvrige grønne sektor. Firmaet er en del af TBS Maskinpower, der driver en række maskinforretninger med speciale i Fendt Full-Line og VALTRA. Samlet set er vi ca. 110 ansatte, der deler en ambition om at være kundernes foretrukne samarbejdspartner for indkøb af traktorer, redskaber og serviceydelser. Se evt. mere på www.valtec.dk

 Hvad skal du gøre

Er du interesseret i denne spændende stilling, skal du sende dit motiverede CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt og arbejder derfor ikke med nogen ansøgningsfrist. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.

 Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk