Salgschef - Bjarne Nielsen A/S i Herning


For vores kunde, Bjarne Nielsen A/S i Herning, søger vi en erfaren og selvstændig salgschef med ansvar for nye og brugte biler. I den imponerende forretning i Herning forhandles der Ford, Volvo, Renault og Dacia.

 Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks toneangivende bilkoncerner. Bilernes Hus og Motorpoint i Silkeborg, Leasing DK samt de ti Bjarne Nielsen-bilhuse er alle en del af koncernen, som samlet set beskæftiger mere end 500 medarbejdere. Gruppen har over 30 års erfaring som bilforhandler og er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og har derudover autoriseret service af Volkswagen, BMW, Audi og Skoda.

Stillingen

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med reference til forretningens filialchef. Du får naturligvis en plads i ledergruppen og har det overordnede ansvar for salgsafdelingens p.t. 7 medarbejdere, men også for et personligt salg til dit eget netværk.  

 Ansvarsområder og arbejdsopgaver:

 ·       Ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere

·       Eget salg samt håndtering af dette

·       Sikre opfyldelse af salgsmål for nye og brugte biler, herunder finansieringer, forsikringer samt serviceabonnementer

·       Sikre opnåelse af vedtagne mål for medarbejder- og kundetilfredshed

·       Planlægge indkøbs flow og behov i forhold til sæsonudsving og generel efterspørgsel

·       Planlægge årshjulet for salgsafdelingen

·       Samspil med de øvrige afdelinger i huset og den øvrige koncern

·       Være en synlig ambassadør for forretningen i Herning og omegn

Kandidaten:

Du får en central rolle i den fortsatte fremdrift og qua din personlige gennemslagskraft og motiverende ledelsesstil, bliver du garant for afdelingens positive udvikling og lønsomhed. Det bliver din opgave at skabe høj medarbejdertrivsel, motivation og arbejdsglæde med deraf positive kundeoplevelser og øget omsætning til følge.

Du er en erfaren og udadvendt salgschef, som evner at skabe begejstring og tillid. Vi forestiller os, at du kommer fra et lignende job som salgs- eller filialchef, og er klar til næste skridt i karrieren. Du er leder i øjenhøjde med passion for købmandskab, mennesker og den gode oplevelse for både kunder og medarbejdere.

Vi forventer, at du har et højt personligt drive og tager ansvar for, at alle præsterer deres yderste for at nå virksomhedens målsætninger. Du er vedholdende og dynamisk som gør dig i stand til at skabe succes – også igennem andre, ligesom dit gode humør er smittende.

Du har økonomisk indsigt og forståelse så du kan analysere nøgletal og iværksætte initiativer på baggrund heraf.

Endvidere kendetegnes du ved:

 ·       Godt kendskab til det danske afgiftssystem og de forskellige salgskanaler

·       Struktureret, analytisk og datadrevet tilgang til opgaveløsningen

·       Kendskab til Dracar og AutoDesktop vil være en fordel

·       Acceptabel køreafstand til Herning

 Vi tilbyder

 En udfordrende mulighed i en fremtidsorienteret koncern, hvor mulighederne for indflydelse, udvikling og succes er mange ud fra koncernens filosofi om ”ansvar, beføjelser og forpligtelser”.

 Du får en varieret hverdag med en bred kontaktflade, såvel eksternt som internt, hvor alle løfter i flok med godt humør og et smil.

 Kontakt

 Matcher du ovennævnte, glæder vi os til at modtage din ansøgning vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job og arbejder ikke med nogen ansøgningsfrist. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept.

 Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08 - E-mail: plk@solidsearch.dk