Revisor

Revisor

For vores kunde DSH-Revision ApS i Løgumkloster søger vi en erfaren og alsidig revisor.

 DSH er en mellemstor virksomhed med stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Derfor kommer du ind i et velfungerende og motiveret team som altid er der for hinanden og kunderne, dog i afbalancerede og fleksible rammer, så du også kan passe din familie. 


Stillingen

Du vil komme til at arbejde som ledende medarbejder med det samme. Det vil sige, at du får din egen kundeportefølje. Du vil også blive en del af kontorets ansigt udadtil, hvorigennem du bidrager til virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.

 Dine opgaver kan i store træk betegnes således:

 

·         Revision og udarbejdelse af regnskaber

·         Skattemæssige opgørelser

·         Rådgivning af kunder

·         Videndeling og sparring med kollegaer

Dine kvalifikationer er følgende:

                           

·         HD-R, Cand.merc.aud. eller lignende uddannelse

·         God til kunder og personale

·         Lyst til ansvar og udvikling

·         God forretningsforståelse

Du kommunikerer gerne - og i øjenhøjde med dine omgivelser. Du er ofte et skridt foran og en yndet sparringspartner for både kollegaer og kunder. Du arbejder struktureret og med sans for både detaljen og helheden. Du er ordholden og altid til inspiration for dine omgivelser.

 Hvad tilbyder DSH-Revision

Du bydes indenfor i en stabil og ordentlig virksomhed, hvor du arbejder under stor frihed og mulighed for lige netop den udvikling, som du ønsker. Du tilbydes en gagepakke som modsvarer dine kvalifikationer, ligesom du på sigt også kan blive partner på favorable vilkår, hvis det skulle være dit mål. Endelig er virksomheden beliggende i et dejligt kulturelt og naturskønt område med en god lokal opbakning til byens erhvervsliv.

 Hvem er DSH-Revision

Virksomheden ejes i dag af Leif Hansen som stiftede DSH-Revision ApS i 1997. Teamet består af 9 dygtige og motiverede medarbejdere. Du kan se mere om DSH via dette link: https://dsh-revision.dk/

 

Kontakt

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende et motiveret CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen fra Solid Search som gennemfører rekrutteringen til dette job.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept. Vi holder løbende interviews og arbejder ikke med nogen ansøgningsfrist.

 

Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk