Reservedelschef – Fendt landbrugsmaskiner 

Askildrup Agro sælger, servicerer og reparerer landbrugsmaskiner til den professionelle landmand, entreprenør og maskinstation. Hoved mærket er Fendt Full-Line, men der sælges også en lang række andre kvalitetsmærker, for at kunne imødekomme kundernes behov for effektive redskabsløsninger.

Arbejdspladsen kendetegnes ved høj medarbejder anciennitet og et godt arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor alle hjælper hinanden i bestræbelserne for at være kundens fortrukne servicepartner.


 Virksomheden påtænker at bygge et nyt og moderne domicil indenfor den nærmeste tid.

Askildrup Agro indgår som en af 4 Fendt afdelinger i TBS Maskinpower A/S, der sælger og servicerer Fendt Full-Line i det meste af Jylland. Den daglige ledelse i Askildrup varetages af medejer Flemming Rasmussen.

Stillingen

Da den nuværende reservedelschef ønsker at trappe ned, søger vi for Askildrup Agro en ny og kompetent afløser, som ønsker at udleve sine ambitioner sammen med de 20 andre engagerede medarbejdere i virksomheden. Du får det overordnede ansvar for afdelingens drift og 3 medarbejdere.

 Dette er et udpluk af dine daglige opgaver:

 ·       Sikre kundetilfredsheden via et højt service- og kvalitetsniveau

·       Motivere, støtte og udvikle afdelingens medarbejdere

·       Effektivisere processer og logistik på eftermarkedet

·       Benytte og udvikle systemer og arbejdsprocesser

·       Samarbejde og koordinering med værkstedet

·       Betjene interne og eksterne kunder personligt og via telefon/mail

·       Kontakt til AGCO og de øvrige leverandører mht. reservedele og tilbehør

·       Sikre et godt arbejdsmiljø via dialog og sparring med egne medarbejdere

·       Bidrage til vidensdeling og synergier imellem TBS-afdelingerne

·       Engagere sig i afdelingens indretning i nybyggeriet

Hvem er du

Du er uddannet reservedelsekspedient indenfor landbrugsmaskiner og har i dag et lignende ansvar. Du kan også være en dygtig og kompetent reservedelsekspedient som ønsker at tage næste skridt i karrieren.

Som person er du arbejdsom, serviceminded og vant til at have flere bolde i luften uden at miste overblikket. Du har gode forhandlingsevner, og du ved, hvad effektivitet, trivsel og kvalitet betyder for arbejdets resultat.

Desuden kendetegnes du sikkert ved at:

 ·       Du er en empatisk og motiverende leder som kan supportere og coache dine medarbejdere og hermed sikre en høj             medarbejdertilfredshed

·       Du er erfaren i diverse IT-programmer ifm. den daglige drift

·       Du er vedholdende og sætter stor pris på orden

·       Du er omhyggelig i din varedisponering

·       Du er ambitiøs og vil gerne være med til at præge Askildrup Agro fremover

·       Du brænder for at arbejde med nogle af markedets bedste produkter

Du arbejder struktureret med sans for både helheden og detaljen. Du er ordholdende, i godt humør og til inspiration for dine kollegaer.

 Askildrup Agro tilbyder

Et udfordrende job i en fremtidssikret virksomhed med stor indflydelse på din egen hverdag, hvor du kommer til at arbejde med nogle af markedets bedste brands.

 Du tilbydes videreuddannelse efter behov samt en konkurrencedygtig gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer og stillingens omfang.

 Kontakt og lidt om processen

 Vi håber, at du ønsker at søge denne stilling og vil sende en kort ansøgning samt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen fra Solid Search som gennemfører rekrutteringen til dette job.

 Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept.

Ansøgninger bliver løbende behandlet. Kandidater som bliver inviteret til at møde virksomheden skal være indstillet på at gennemføre en personprofil inden da.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk