Indkøbschef - brugte biler - til Nielsen Car Group A/S

 For vores kunde, Nielsen Car Group A/S, søger vi en selvstændig indkøbschef til Bilernes Hus, Motorpoint og Bjarne Nielsen forretningerne.

 Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Bilernes Hus og Motorpoint i Silkeborg, Leasing DK samt de ti Bjarne Nielsen-bilhuse er alle en del af koncernen, som samlet set beskæftiger mere end 500 medarbejdere. Gruppen har over 30 års erfaring som bilforhandler og er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og har derudover autoriseret service af Volkswagen, BMW, Audi og Skoda.

Stillingen

Vi tilbyder en spændende og udfordrende lederstilling med base i Bilernes Hus i Silkeborg og med reference til koncernens salgsdirektør. Du får det overordnede ansvar for indkøbsafdelingen, som sourcer brugte biler i alle segmenter og prisklasser til hele retail leddet i Nielsen Car Group A/S.  

 Ansvarsområder og arbejdsopgaver:

 ·       Ledelse og udvikling af afdelingens pt. 2 medarbejdere, 1 i Silkeborg og 1 på Sjælland

·       Eget indkøb og håndtering af dette

·       Implementere indkøbsstrategien for brugte biler ud fra den allerede vedtagne koncern strategi

·       Planlægge indkøbs flow og behov i forhold til sæsonudsving og generel efterspørgsel fra de enkelte bilhuse

·       Udvikle og implementere processerne der understøtter de ønskede indkøbsmængder, samt sikre stærke relationer til stakeholders

·       Etablere indkøbsafdelingen som en anerkendt, synlig og anvendt funktion i de enkelte bilhuse

·       Samspil mellem Indkøbsafdelingen og Flåde afdelingen i forhold buy-back cases

·       Være en synlig ambassadør for afdelingen ved jævnligt besøg i alle retail enhederne

Kandidaten:

 ·       Købmand til fingerspidserne – erfaring fra bilbranchen eller fra fx flådestyring/indkøb i en større virksomhed

·       Stor erfaring med sourcing af brugte biler i særdeleshed fra udlandet

·       Godt kendskab til det danske afgiftssystem

·       Struktureret, analytisk og datadrevet tilgang til opgaveløsningen

·       Løsningsorienteret med et stort drive

·       Du begår dig på engelsk og gerne tysk

·       Gode Excel kundskaber. Erfaring med Autodesktop og Dracar er et plus, men ikke et krav

·       Acceptabel køreafstand til Silkeborg

Dit uddannelsesniveau er ikke afgørende.

 Vi tilbyder

 En spændende mulighed i en fremtidsorienteret koncern, hvor mulighederne for indflydelse, udvikling og succes er mange ud fra filosofien om ”Ansvar, beføjelser og forpligtelser”.

 Du får en varieret hverdag med en bred kontaktflade, såvel eksternt som internt, hvor alle løfter i flok med godt humør og et smil.

 Gage pakke forhandles på et attraktivt niveau i forhold til dine kvalifikationer.

 Kontakt

 Er du interesseret i dette job, kan du sende din ansøgning vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job og arbejder ikke med nogen ansøgningsfrist. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept.

 Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk