Forretningsansvarlig

Forretningsansvarlig til den tunge sektor

Kan du se dig selv stå i spidsen for en ny spiller på det danske marked for reservedele og serviceydelser til den tunge sektor - så er chancen lige her.

For vores kunde, en stor international koncern, søger vi en erfaren brancheprofil til etablering og drift af et forretningsområde indenfor reservedele og serviceydelser til last- og trailerbranchen med snarlig tiltrædelse.

 

Du tilbydes her en helt unik chance for at udleve dine forretningsmæssige ambitioner i et spændende og udviklende internationalt miljø, hvor mulighederne er mange for den rette profil. Du skal blot have lysten og modet til at tage udfordringen op.

 

Stillingen

Som forretningsansvarlig står du for udviklingen og den kommercielle drift af forretningsområdet, herunder ansættelse og ledelse af den kommende organisation. Du bliver således tovholder på hele tilpasningen og etableringen vedrørende det danske marked.

 

Du vil i samarbejde med direktionen sætte retningen for de kommende år, så der ligger en detaljeret og gennemarbejdet handlings- og strategiplan med Milestones som rettesnor for dine og organisationens indsatser.

 

I det daglige arbejde er her et udpluk af dine opgaver:

 

·         Prioritering af indsatsområder

·         Deltagelse i salgs- og marketing aktiviteter

·         Løbende generel dialog med kunder

·         Ledelse, motivation og udvikling af sælgerne

·         Dialog og samarbejde med baglandet

·         Overblik og opfølgning på salg og aktiviteter


Koncernen tilbyder

Din kommende arbejdsplads tilbyder støtte og vejledning i hele processen, hvor der allerede findes en masse kompetencer og erfaringer indenfor området. Baglandet er stærkt og giver de bedst mulige betingelser for forretningens etablering og succes.

 

Du får vide rammer og stor frihed under ansvar. Du kan nærmest ikke undgå personlig udvikling i denne udfordrende stilling. Du tilbydes videreuddannelse efter behov og en konkurrencedygtig gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer og opgavens kompleksitet.

 

Hvem er du

Du er en ihærdig og erfaren eftermarkedsmand fra branchen med et indgående kendskab til det danske marked. Du kendetegnes ved at være:

 

·         Kommerciel og kundeminded

·         Analyserende og visionær

·         En empatisk og motiverende leder

·         Projekt- og handlingsorienteret

·         Tryg ved at kommunikere på engelsk


Du har et stort drive og kommunikerer i øjenhøjde med dine omgivelser. Du er altid i balance og en yndet sparringspartner for både kollegaer og kunder. Du arbejder struktureret med sans for både helheden og detaljen. Du er ordholden, i godt humør og altid til inspiration for dine omgivelser.

 

Da forretningsområdet dækker hele landet, er der ikke specifikke krav til din bopæl.

 

Kontakt

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende et motiveret CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Per Lavrids Knudsen fra Solid Search som gennemfører rekrutteringen til dette job.

 Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept.

 

Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk