Filialchef til Bilernes Hus i Silkeborg

Til Danmarks største og mest spændende bilhus søger vi nu Danmarks bedste filialchef som er klar til en hverdag med de 140 medarbejdere i den 38.000 kvm. store forretning. Forretningsområderne er brugte og nye biler (Nissan og Kia), værksted, reservedele, pladeværksted samt klargøring og undervognsbehandling.

Bilernes hus er desuden en del af Nielsen Car Group koncernen som også omfatter Motorpoint, Leasing.dk og 10 Bjarne Nielsen bilforretninger placeret rundt om i landet. Koncernen forhandler hele 6 nybilsmærker og sælger ca. 9.000 brugte biler årligt.

 

Stillingen

Som filialchef får du det største personaleansvar i nogen dansk bilforretning, godt hjulpet af nogle dygtige og engagerede mellemledere. Kommercielt er hoved fokus på salg af nye og brugte biler samt eftermarkedet.

Salgs- og kundeområderne har netop gennemgået en større modernisering, så der nu kan blive fuld fokus på de forretningsmæssige mål. Til hjælp og understøttelse af disse stiller koncernen en række hjælpefunktioner til rådighed, herunder bogholderi, kundecenter, marketing og indkøbsafdeling for brugte biler.

Mere konkret omfatter stillingen blandt andet:

·         Motivering og udvikling af den samlede salgs- og eftermarkedsorganisation

·         Implementering af koncernstrategiske tiltag for forretningen

·         Sikre tilgang af brugte biler iht. salgsbudgetter og lagerpolitik

·         Overblik, udvikling og kontrol af forretningens KPI’er

·         Budgettering og forecast

·         Sikre kontinuitet i salgsfremmende aktiviteter

·         At tegne forretningen udadtil, herunder i lokale netværk


Ønsket personprofil

Du kender dynamikkerne i en bilforretning og tager selvstændigt det næste skridt. Du er vandt til rapporter og analyser samt deres kobling til konkrete handlinger. Som person er du tillidsvækkende og kan agere og udfordre i alle organisatoriske lag.  

Som filialchef skal du trives i en travl og varieret hverdag, hvor overblikket ikke må svigte. Du er en erfaren leder og har en engagerende og smittende ledelsesstil som underbygges af din personlige stabilitet.

Konkrete kvalifikationer:

·         Solid erfaring med bilbranchen

·         Empatisk og venlig attitude

·         Eksekverende og vedholdende

·         Motiveres af ambitiøse målsætninger

·         Fokus på høj kunde- og medarbejdertilfredshed

·         Struktureret og fokus på ”hele” forretningen

·         Bopæl i rimelig afstand til Silkeborg

Du befinder dig godt med opgaver på både det operationelle og strategiske niveau. I løsningen af disse kommunikerer du på en motiverende og entusiastisk måde i øjenhøjde med dine omgivelser. På den måde er du til inspiration for den øvrige organisation og en yndet sparringspartner for både lederkollegaer og medarbejdere.

 

Bilernes Hus tilbyder

 En selvstændig og udfordrende stilling i et unikt bilhus, hvor du sammen med kompetente og engagerede kolleger får en dynamisk og alsidig hverdag i et behageligt og uformelt arbejdsmiljø. Herigennem har du alle muligheder for både personlig og faglig udvikling.

 Du bliver en del af en fremsynet og innovativ organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor det lokale ejer- og købmandskab prioriteres højt.

 

Kontakt 

Ønsker du at søge denne stilling, skal du sende din ansøgning vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Per Lavrids Knudsen fra Solid Search som gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk