Eftermarkedschef til TBS Maskinpower

Drømmer du om at lede eftermarkedet i en stor virksomhed med landbrugsmaskiner af højeste kvalitet?

TBS Maskinpower er vokset betydeligt igennem de sidste år med erhvervelsen af afdelinger dækkende hovedparten af Jylland samt hele Fyn. Derfor søger vi en erfaren og kompetent eftermarkedschef.

Med reference til den administrerende direktør, og medlem af ledergruppen, får du det overordnende ansvar for hele eftermarkedet i alle 8 afdelinger. Du skal i tæt samarbejde med servicechefen og de 8 team ledere fra reservedele sikre et stærkt og fælles TBS.

Fokusområder

·         Øge TBS’s markedsposition via endnu stærkere kompetencer på Valtra og Fendt

·         Etablere og opnå de budgetterede omsætnings- og indtjeningsmål

·         Øge kundetilfredsheden via et højt service- og kvalitetsniveau

·         Motivere, støtte og udvikle afdelingernes medarbejdere

·         Forstå, udvikle og effektivisere processer og logistik på eftermarkedet

·         Udnytte Best practice, vidensdeling og synergi imellem afdelingerne

·         Øge produktiviteten og den kommercielle indstilling i eftermarkedsorganisationen

·         Arbejdsmiljø og sikkerhed

Endvidere varetager du de overordnede kommercielle eftermarkedsdispositioner overfor kunder og samhandelspartnere, samt repræsenterer virksomheden i relevante møder med AGCO (Valtra og Fendt).

Dine kendetegn

·         Du er ambitiøs og engageret med et højt drive

·         Du besidder både et taktisk og strategisk mindset og eksekverer herpå

·         Du er kommerciel og besidder en stor forretningsforståelse

·         Du er struktureret og vedholdende

·         Du har øje for digitale og automatiserede processer

·         Du evner at sætte retning og skabe forståelse for den struktur, der er nødvendig

·         Du er stærk analytisk og efterspørger rapportering som understøtter de aktuelle mål

Du er kendt for at have et godt overblik og ofte være et skridt foran, fordi du som person hurtigt gennemskuer problemstillinger og evner at koble facts med forretningsforståelse. Dette kombineret med din faglige viden gør dig til en efterspurgt sparringspartner, både blandt lederkolleger og medarbejdere.

Du udlever en naturlig udadvendt situationsbestemt ledelse, hvor du kender værdien af medarbejdernes motivation, ansvar og inddragelse. Du kommunikerer på en empatisk, behagelig og ligeværdig måde i øjenhøjde med dine omgivelser.

Din solide ledererfaring har du fra maskinbranchen eller lignende brancher, fx truck, lastbiler eller entreprenørmaskiner. Desuden er du også nysgerrig på landbruget.

TBS tilbyder

En spændende og udfordrende stilling, hvor du sammen med 120 kompetente og engagerede kolleger får en dynamisk og alsidig hverdag i et behageligt og uformelt arbejdsmiljø. Ligeledes er produktprogrammet fra øverste hylde.

Gagepakken modsvarer dine kvalifikationer og virksomhedens forventninger.

Rundt om TBS Maskinpower

Fendts historie i Danmark startede med Fendt i Starup. Det var her Alex Pedersen etablerede sig som Fendt forhandler i 1976 og senere som importør. Han var en væsentlig årsag til mærkets udbredelse i hele landet.

 I dag er TBS Maskinpower ApS en højt specialiseret Fendt Full Line forhandler med ansvaret for salget lidt syd for Kongeåen og op til Skagen samt hele Fyn. TBS Maskinpower forhandler også Valtra, under firmanavnet ”Valtec”, og dækker den sydligste halvdel af Jylland.

 Virksomheden har således gennemlevet en stærk vækst igennem de sidste år og tæller nu 8 lokationer i alt. TBS Maskinpower ejes primært af tyske Raiffeisen Waren GmbH.

 Kontakt

Ønsker du at søge denne stilling, kan du sende din ansøgning vedlagt et CV til nedenstående mailadresse. Vil du vide mere forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulent Per Lavrids Knudsen. Solid Search gennemfører rekrutteringsprocessen til dette job. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og virksomheden får ikke kendskab til din identitet uden din forudgående accept. Vi holder løbende interviews og ansætter først, når rette kandidat er fundet - derfor ingen ansøgningsfrist.

 Per Lavrids Knudsen

Headhunter

Hospitalsgade 18B, 6000 Kolding

Telefon +45 23 41 61 08

E-mail: plk@solidsearch.dk